Hvorfor bliver folk søsyge, og hvordan kan man undgå det?

Ligesom det er tilfældet inden for andre områder af livet forbedrer teknologien også sejlturen. De seneste år er forskellige stabiliseringsteknologier blevet tilgængelige, og de reducerer betydeligt de bevægelser, som for det meste forårsager søsyge, hvilket betyder, at selv personer, som er mere påvirket af søsyge end gennemsnittet, kan nyde at sejle. Det kommer vi nærmere ind på senere. Hen mod slutningen vil jeg også dele nogle tips og gode råd, som reducerer risikoen for at blive søsyg, hvis båden ikke har stabilisatorer. Hvis det er dét du er på udkig efter, så kan du gå direkte til de gode råd her. Men lad os først se på, hvad søsyge er, og hvad man kan gøre ombord på en båd for at undgå at blive søsyg.

Hvad er søsyge?

Søsyge er en form for bevægelsessyge. Det er en normal reaktion på en bestemt bevægelsesstimulus, hvor personen vil føle kvalme og i nogle tilfælde opleve ikke at være stabil. På en båd forekommer det typisk, når en person bliver udsat for uvante bevægelser, og meget få af os er immune. Med andre ord vil de fleste mennesker blive søsyge under de rigtige (forkerte) forhold.

Som nævnt er det provokerende bevægelser, der forårsager bevægelsessyge. Det er gentagne accelereringer i det indre øre, som genereres af bølgens bevægelse af båden, der får os til at blive syge. Jo hurtigere vores krop accelererer i én retning, desto større risiko er der, for at vi oplever bevægelsessyge. De fleste vil for eksempel opleve at blive hurtigt syge ved komplekse accelereringer genereret af karusseller, rutsjebaner osv. – hvilket er grunden til, at der er større risiko for at blive søsyg på åbent hav eller ved dønninger.

Hvad der normalt kommer som en overraskelse for mange, er hvor lidt af de provokerende bevægelser der, skal reduceres for at reducere risikoen for at blive søsyg. Et studie af McCauley et al. undersøgte forholdet mellem forekomsten af symptomer på bevægelsessyge og hyppigheden, størrelsen og varigheden af bevægelserne, der giver søsyge. Resultaterne er senere udgivet i British Standard 6841 og ISO Draft International Standard 2631-1.

I diagrammet herunder kan du se, at når man er eksponeret for hurtige bevægelser af hovedet med en frekvens på mellem 0,83 og 0,42 bliver de fleste bevægelsessyge. Bla, bla, bla.

På godt dansk betyder det, at vi bliver søsyge i dønninger og i bølger, der får båden til at rulle meget med intervaller mellem 6 og 3 sekunder. Men det viser også, at hvis vi kan eliminere 70-80 procent af disse effekter, hvilket de fleste stabilisatorer kan, vil meget få mennesker blive søsyge.

Eksempel:

• Du er på en båd, som ruller i intervaller på 4 sekunder (0,25 Hz). Accelereringen af bådens bevægelser er ret hurtig, omkring 3,3. Når de udsættes for disse kræfter vil omkring 70 procent af personerne ombord statistisk set blive søsyge.
• På den samme båd aktiverer vi stabilisatorer og eliminerer 80 procent af rulningen. Rulningen vil stadig vare 4 sekunder, men båden vil rulle 80 procent mindre, hvilket betyder, at den effektive acceleration falder tilsvarende. I dette eksempel vil omkring 10 procent af personerne ombord statistisk set opleve tegn på bevægelsessyge. Årsagen til denne reduktion er, at vi ikke længere udsættes for kraftige accelereringer af hovedet.

Vi kan konkludere, at ved at tilføje stabilisatorer på en lystbåd vil kun en brøkdel af gæsterne ombord opleve bevægelsessyge, selv under dårlige forhold.

Hvilke bevægelser udsættes vi for på en båd, der kan gøre os søsyge?

En lystbåd på havet bevæger sig i seks retninger – det betyder, at den bevæger sig frit op og ned, frem/tilbage eller til højre/venstre, og den kan rotere rundt om dens tre akser. På en lystbåd kaldes disse bevægelser løft, fremdrift, udsving, duvning, giring og rulning. Forsimplet betyder det noget i denne retning:

Det er disse bevægelser, der får os til at blive søsyge, og nogen er mere ubehagelige end andre. I dag kan mange af disse modvirkes ved hjælp af. forskellige stabiliseringsteknologier på lystbåden (mere om det senere).

Vær dog opmærksom på, at forskellig stabiliseringsteknologier virker meget forskelligt, så det er vigtigt, at du vælger rigtigt. Noget teknologier virker, når båden ligger for anker, og andre er beregnede til sejlads. Der er også stabiliseringssystemer på markedet i dag, som både er lavet til stabilisering, når båden ligger for anker, og til stabilisering af sejladsen. Uanset hvad du vælger, skal du bede om dokumentation og testrapporter vedrørende systemernes reelle effektivitet både for anker og under sejlads.

Hvordan kan vi modvirke effekterne af bevægelserne, der gør os søsyge?

Løft og duvning

Løft og duvning reduceres, efterhånden som båden eller lystbåden bliver større. Typisk vil en længere båd have betydeligt mindre løft eller duvning end en mindre båd. Bortset fra at købe en større lystbåd, er der intet du kan gøre for at fjerne løftet. Ud fra min erfaring som sejler og tidligere kaptajn, er løft sjældent et problem på større lystbåde, medmindre der er oprørt hav, og i så fald plejer vi at undgå at tage gæster ud på åbent hav.

Men løft kan alligevel være en udfordring, og lige som det er tilfældet med løft reduceres duvningen med bådens størrelse. Men heldigvis kan effekten af duvning nemt modvirkes ved at placere sig rigtigt ombord. Som kaptajn var jeg meget bevidst om, hvor jeg placerede gæsterne ombord. Duvning er noget man pr. definition oplever i boven – eller i bådens agterstavn, afhængigt af bådtypen og hastigheden. Det er her, de største bevægelser forekommer, og det er her, der er den største accelerering op eller ned. Så hvis du sørger for, at gæsterne forbliver midt på skibet, har du sjældent de store problemer. Det er også derfor, at ejerens kahyt normalt er placeret i midten af båden. Så hvis du vil undgå at blive søsyg, skal du blive væk fra boven eller agterstavnen i oprørt hav.

Rulning – vores værste fjende på en lystbåd og den nemmeste at eliminere

En båd med rulning fra side til side er ubehagelig, og hvis du bliver udsat for store rulninger, vil det sandsynligvis gøre dig søsyg. Det er muligt at “gemme sig” for rulningen ved at bevæge sig ned i midten og hen mod skibets vandlinje, men det er ikke der, at vi ønsker at være, når vi er ude på vandet. Kraftige rulninger øger også risikoen for, at gæsterne og besætningen kommer til skade på grund af fald. For at undgå søsyge og risikoen for kvæstelser har krydstogtskibe længe anvendt stabilisatorer. I de seneste årtier er stabiliseringsteknologi blevet et “musthave” på superyachts og på lystbåde helt ned til omkring 60 fod. Der er mange muligheder at vælge imellem på markedet – og de fungerer meget forskelligt, så sørg for, at undersøge sagen grundigt, før du beslutter, hvilken teknologi, du ønsker at bruge på din lystbåd. Dette kan meget vel være den vigtigste del af bådens ekstraudstyr (udover et klimaanlæg måske).

Når en båd ruller fra side til side, udgør den hurtige og konstante accelerering af hovedet fra side til side en betydelig risiko for at gøre folk søsyge. Hvor meget og hvordan både vil rulle afhænger af bølgernes længde og størrelse og den samlede stabilitet af båden.

• Hurtige bølger skaber ikke meget rulning. De forekommer typisk i afskærmede farvande, eller lige når vinden blæser op.
• Lange, langsomme bølger (typisk dønninger) er det man ser i dagene efter stormvejr. De får båden til at rulle med bølgerne, men båden ruller normalt langsomt og følger blot bølgen.
• Desværre har de typiske bølger, vi støder på til havs, en frekvens der svarer til bådens naturlige rulleperiode. Normalt er der 3-5 sekunder mellem hver bølge, og under disse forhold ruller båden langt ud over bølgens effekt. Så selv hvis bølgen kun vugger båden 5-6 grader, vil bådens træghed eller dens momentum til at blive ved med at rulle, få den til at rulle meget mere end bølgens reelle vinkel. Dette giver store bevægelser og pludselig accelerering, og er den perfekte opskrift på søsyge.

Heldigvis for bådejere er denne rulleeffekt noget vi næsten kan eliminere med den nuværende teknologi, og sammenlignet med prisen på en lystbåd, er det en relativt lille ekstraudgift.

Giring

Når lystbåden manøvreres/styres, roterer den omkring sin lodrette akse. Denne rotation kaldes giring. Ligesom duvning (bevægelse af boven/agterstavnen op/ned) mærkes denne effekt mest i bådens bov, længst væk fra dens omdrejningspunkt. Denne effekt er den samme, som når man sidder i en bil, der kører på en vej, der er fuld af kurver, men idet både sjældent er nødt til at følge kurverne på samme måde som en bil, er effekten normalt en mindre kilde til søsyge. Vi har nogle fordele til havs!

Med hensyn til giring er det dog værd at nævne, at en negativ effekt ved nogle af stabiliseringssystemerne på markedet er, at de forårsager lidt ekstra giring. Giringeffekten er en del mere mærkbar med flade finner end med Vector Fins. Med henblik på forebyggelse af søsyge kompenseres denne negative effekt i begge tilfælde af stabilisatorens evne til at reducere rulning og øge den generelle komfort og sikkerheden ombord betydeligt.

Fremdrift og udsving

Som nævnt i begyndelsen af artiklen er det gentagne accelereringer, der gør os søsyge. Derfor gør lystbådens konstante bevægelse fremad eller bagud os ikke søsyge. Udsving er ubehageligt, og du har måske oplevet det før i et tog, der kører på ujævne skinner. Togets bevægelse sidelæns har en indflydelse på den generelle komfort og kan bidrage til bevægelsessyge. Ombord på en lystbåd med finnestabilisatorer, der forårsager for meget bevægelse sidelæns, kan du opleve en smule udsving. Hvor meget stabilisatorerne bevæger båden sidelæns, når de møder bølgerne, afhænger af formen, størrelsen og placeringen af finnerne på skroget. Flade finner, der er placeret hen mod midten af båden, skaber en betydelig sidelæns kraft. Og derfor vælger mange bådejere i dag Vector Fins, som primært yder stabilisering op/ned, hvilket reducerer udsvingseffekten med op til 50 procent (fordi de genererer meget mindre sidelæns kraft).

Stabiliseringssystemer ombord på moderne lystbåde

Min kollega Ronny Skauen har skrevet en dybdegående artikel om de forskellige stabiliseringssystemer til lystbåde, og hvad du bør overveje, når du vælger dit system. Du kan læse hele artiklen her.

Kort fortalt er der nogle få forskellige systemer, der dominerer markedet i dag, og vi ser på fordelene og ulemperne ved de mest populære systemer herunder:

• Stabilisatorer med Vector Fins
• Stabilisatorer med flade finner
• Stabilisatorer af gyrotypen

På en lystbåd uden stabilisatorer får rulning balancecenteret (i en persons hoved) til at bevæge sig hurtigt fra side til side. På en stabiliseret lystbåd vil bevægelserne typisk blive reduceret med mere end 80 procent. Da rullecyklussen fortsat er den samme, forsvinder accelereringen, som er det der gør os søsyge, næsten helt.

Stabilisatorer virker forskelligt ved forskellige hastigheder

Stabilisering, når båden ligger for anker – sådan undgår man at blive søsyg, mens man sover

Hvis du mest bruger din båd, når den ligger for anker, kan du sikkert vælge et af de tre dominerende systemer på markedet i dag. De fungerer lidt forskelligt, men overordnet set vil du sikkert blive ret glad for dem, og søsyge, mens båden ligger for anker, vil være noget der tilhører fortiden.

Alle systemer holder båden stabil, men der er nogle mindre forskelle, som det kan være værd at overveje.

• Gyro-stabilisatorer har en klargøringstid på ca. 30-45 minutter. Det vil sige, at de først begynder at virke et godt stykke tid efter, du tænder for dem. Men når de er tændt, virker de meget godt, når båden ligger for anker. Derfor vil man typisk se, at de henviser til "hastighed lig nul" i alle deres rapporter om afprøvning på vandet og i deres marketingmaterialer. Efter min mening er gyroer et ideelt stabiliseringssystem, når båden ligger for anker, men vær opmærksom på, at der findes meget mere effektive alternativer til sejlads. Og derfor er der mange, som foretrækker stabilisering, når båden ligger for anker, vælger at installere både gyro- og finnestabilisatorer.
• Flade finnestabilisatorer forårsager en smule udsving og/eller giring, afhængigt af deres placering på skroget. De kan sættes i gang med det samme (ingen klargøringstid). Flade finner stabiliserer båden rimeligt godt, når den ligger for anker.
• Stabilisatorer med Vector Fins kan tages i brug med det samme, og fordi de giver det samme løft som flade finner, forårsager de langt mindre udsving eller giring, når båden ligger for anker. Derudover spildes der mindre energi på uønskede negative effekter såsom udsving eller giring på grund af deres mere effektive kraftretning. Tests indikerer en reduktion af giringen på omkring 45-55 procent og en reduktion af udsving med 45-50 procent, når båden ligger for anker (sammenlignet med flade finner). Deres evne til at stabilisere båden svarer til gyroens, og de fleste vil ikke bemærke den lette giring eller udsving, som Vector Fins forårsager.

Men som alle andre steder i verden er der dog ikke noget "perfekt" system. Flade finner har ry for at forårsage fremadrettet bevægelse af lystbåden under forhold med meget let vind eller strømning, og Vector Fins står over for har den samme udfordring (dog mindre pga. deres buede form). Gyroer er mindre effektive end finner under sejlads. Nogle producenter af flade finner modvirker svømmeeffekten ved hjælp af deres evne til at vende finnerne bagud (så de dermed svømmer væk fra ankeret), men generelt var denne udfordring et større problem på ældre systemer. I dag er algoritmerne, der styrer finnerne, blevet mere avancerede, og finnerne "svømmer" ikke længere båden, som de plejede at gøre.

Stabilisering under sejlads – sådan undgår man at blive søsyg under sejladsen

Hvis du bruger din båd meget til at sejle, er der store forskelle på de forskellige stabiliseringssystemer, der fås på markedet i dag. Her skal du virkelig være opmærksom på, hvilket system du sætter ind i din båd.

Du skal vide, at hvor gyrostabilisatorer er begrænset ved kun at have en konstant tilgængelig kraft til at stabilisere båden, øges finnestabilisatorernes stabiliseringskraft meget, efterhånden som bådens hastighed øges. Hvis du har en god forståelse af fysik, ved du, at kraften varierer med kvadratroden af hastigheden. Derfor kan der være store forskelle mellem et finnesystems og en gyros stabiliseringskraft ved højere hastigheder.

• Gyrostabilisatorer har en konstant og begrænset tilgængelig kraft til at stabilisere båden. Normalt er det ikke nok til at stabilisere rulleeffekten fra store bølger, eller hvis du rider på en lang bølge. Derfor siger man, at gyrostabilisatorer er bedst at bruge, når båden ligger for anker, og hvis du ønsker at stabilisere din lystbåd undervejs, anbefales det at tilføje finner eller Vector Fins.
• Flade finnestabilisatorer fungerer godt ved højere hastighed, men som nævnt i et tidligere afsnit, forårsager de negative effekter i form af udsving og giring, når de genererer kraften til at stabilisere lystbåden. Den generelle komfort ombord på båden er stadigvæk betydeligt forbedret, og der er en betydeligt mindre risiko for at blive søsyg.
• Stabilisatorer med Vector Fins er normalt mindre end flade finner, men på grund af deres buede form, genererer de langt mere løft pr. kvadratmeter – og meget mindre sidelæns kræfter (mindre udsving og giring). Dermed kan du bevare finnestørrelsen og øge stabiliseringskraften betydeligt (uden forøgelse af udsving og giring) – eller du kan reducere finnestørrelsen og fjerne de negative effekter ved udsving og giring med omkring 50 procent.

De fleste ønsker en stabil lystbåd – ved alle hastigheder. Så hvilke stabilisatorer er de bedste?

Hvis du har læst hertil, forstår du sikkert, at jeg er forudindtaget i denne diskussion. Jeg har det privilegie at arbejde for verdens førende producent af finnestabilisatorer og har en personlig interesse i at promovere Vector Fins. Men hvis du har en god forståelse af fysik, vil fordelene ved Vector Fins være selvindlysende.

Når det er sagt, vil jeg mene, at der er stor forskel på de forskellige systemer, når det kommer til stabiliseringseffektivitet, og at bådejere generelt har meget at vinde ved at være kritiske, når de undersøger de forskellige systemer.

• Er producenten villig til at give dig en vurdering af reduktionen af bådens rulning, når den ligger for anker, og under sejlads? Hvad med ved tophastighed? Eller får du kun en vurdering af effekten, når båden ligger for anker?
• Får du oplysninger om, hvordan du kan forvente, at systemet stabiliserer lystbåden under forskellige havforhold? Hvor meget stabiliseringskraft har du tilgængelig? Hvilket system giver dig den største stabiliseringskraft (og færrest negative effekter)?
• Har producenten den erfaring og det servicenetværk, der er nødvendigt for at hjælpe dig med at planlægge finnernes perfekte placering på skroget og til at yde service bagefter?

Vector Fins fra Sleipner Motor er blevet installeret på størstedelen af de mærker af lystbåde og superyachts, der findes i verden, og det er veldokumenteret, at de har en fantastisk ydeevne. Mange af verdens mest kendte lystbådsproducenter har valgt Vector Fins som deres standard stabiliseringssystem, fordi de ved, at det er en sikker måde at få glade kunder på. Der er også flere andre fordele ved Vector Fins, for eksempel reduceret modstand sammenlignet med gammeldags flade finner og deres evne til at skabe løft, hvilket ofte resulterer i en reduktion af brændstofforbruget og en øget tophastighed. Men denne artikel handler om, hvordan man kan forhindre søsyge, så lad os stoppe her.

Hvordan forebygger man søsyge uden stabilisatorer?

Ud fra min erfaring til havs, hvor jeg har brugt flere år på at tage gæster med ud dagligt, er der flere ting man kan gøre for at reducere risikoen for at blive søsyg:

• Det mest effektive råd jeg kan give dig er at sørge for, at du altid kan se horisonten. Dette giver din hjerne et referencepunkt, så du kan mærke lystbådens bevægelse og din krops bevægelse med den.
• Forbliv så tæt du kan på bådens omdrejningspunkter (kan du huske tegningen, der viser duvning, giring og rulning?). I praksis betyder det:
• Anbring dig selv midt på skibet. Hold dig væk fra boven eller agterstavnen (de plejer at bevæge sig op og ned).
• Hold dig væk fra bådens flybridge (rulningen fra side til side er meget større her end længere nede på lystbåden)
• På en moderne lystbåd er der for det meste store vinduer i den største kahyt, som gør det muligt at se horisonten. Hvis du ligger og kigger ud af vinduerne et stykke tid, befinder du dig normalt i midten af alle bådens omdrejningspunkter og oplever minimale effekter af rulning, duvning og giring. De fleste vil hurtigt få det bedre.
• Spis balanceret. Spis nogle lette måltider, men spis ikke for meget. Prøv at drikke en ginger ale (eller noget der indeholder ingefær). Undgå mad med stort fedtindhold, mad der lugter stærkt, syreholdig mad og krydret mad.
• Sørg for at få nok vand at drikke. Dehydrering er en hurtig måde at blive søsyg på. Det er godt for dig at drikke vand. En cola kan også hjælpe, da den har nogle af de samme ingredienser, som der er i lægemidler mod kvalme.
• Drik ikke for meget alkohol – det har aldrig været en god kur mod kvalme...
• Få noget frisk luft – og undgå lugtende områder (madlavning, udstødning...)
• Du kan tage forskellige lægemidler, der mindsker bevægelsessygen. Forhør dig på dit lokale apotek.
• Hold dig væk fra andre søsyge gæster... en garanteret måde at blive søsyg på, er ved at se på andre søsyge personer.

Hvis du sprang den første del over omkring, hvordan stabilisatorer kan helbrede søsyge, kan du hoppe tilbage og læse om årsagerne bag, hvorfor folk bliver søsyge, og hvordan stabilisatorer kan eliminere problemet.

Bådture bør være behagelige, og man er ikke behagelig, når man er søsyg. Jeg håber, at denne artikel har givet dig nogle indsigter i, hvorfor nogle mennesker bliver søsyge, hvordan du kan undgå det, og hvorfor vi med selvsikkerhed hævder, at Vector-finne er den permanente kur mod søsyge.

Jeg ønsker dig en fantastisk bådsæsong, og hvis du overvejer stabilisatorer, er du velkommen til at kontakte os.